Du kender os på at…
>LKN Byg bygger på opmærksomt håndværk og skaber lønsomt byggeri. Når du bruger os, er der fem kendetegn, du altid kan regne med:
Vi bygger på opmærksomt håndværk
>LKN Byg udfører opmærksomt håndværk for private, erhverv og offentlige institutioner. Vi bygger i totalentrepriser, hovedentrepriser og fagentrepriser – og styrer små som store opgaver sikkert og opmærksomt igennem.
Vi udfører såvel store anlægsarbejder for kommuner som småreparationer for private. Altid med fokus på de håndværksmæssige detaljer. Fordi opmærksomhed betaler sig – for dig og for os.
Opmærksomhed i hele processen
Allerede fra starten kigger vi grundigt på dit byggeprojekt. Er der uhensigtsmæssige detaljer? Noget der kan forbedres? Så byder vi ind. Styring og opmærksomhed er også alfa og omega i byggeprocessen. Derfor møder du ofte vores byggeformænd og håndværksmestre i færd med at tilse opgaverne. Er der uventede problemer? Er resultatet som det skal være? Støder vi på udfordringer, så løser vi dem.
Du får et lønsomt byggeri
Både vores formænd og håndværkere møder problemerne proaktivt, så dit byggeri hele tiden kører. I samspil med avancerede systemer holder vi dine opgaver i kort snor, så vi altid kan reagere hurtigt. Vi er opmærksomt til stede fra start til slut. Med respekt for den tidsplan, vi sammen har lagt. Resultatet er lønsomhed – både i processen og det færdige arbejde.
Mød vores mission
>Vi bygger på opmærksomt håndværk. Resultatet du møder, når du samarbejder med os. Få et hurtigt indblik i vores mission her.
Hvorfor eksisterer vi?
Vi eksisterer på grund af vores lyst til at være selvstændige og skabe godt håndværk. Vi ønsker at gøre det bedre end andre og skabe arbejdspladser og byggeprojekter, hvor lønsomheden er omdrejningspunktet.
Hvem eksisterer vi for?
Vi arbejder for kvalitetsbevidste kunder, som værdsætter godt håndværk. Vores mål er, at kunderne vender tilbage til os i deres næste projekt.
Hvilken funktion har vi?
LKN Byg A/S har en Mission | Glade Kunder og Godt Håndværk. Opmærksomt håndværk er vores kendetegn.
Hvordan gør vi det?
Vi vil være kendte for det trygge valg, hvor vi har fokus på alle detaljer i byggeriets faser og gennemførelse. Kunden skal opleve, at vi opfører os ordentligt både på og omkring byggepladsen.
Vores historie
>Fra savværk til håndværk
LKN Byg blev grundlagt af tømrer Gotfred Nicolaisen i 1961 under navnet Veflinge Savværk. Han skar træ op for trælaster og tømrermestre. Med tiden udvidede han sit savværk med slibeværksted, samleværksted og begyndte selv at opføre huse og løse tømreropgaver.
Gotfreds to sønner overtog
Ved et generationsskifte i 1979 overtog Gotfreds to sønner, Leif og Kurt Nicolaisen, virksomheden. Opgaverne med at skære træ op blev gradvist afløst af husbyggeri, tømrerarbejde og snedkeropgaver. Midt i 1980’erne var det derfor naturligt med et navneskift til LKN Byg.
Kent kom ind i firmaet
Brødrene Leif og Kurt var begge udlært tømrere og drev virksomheden sammen i 15 år. Efterhånden arbejdede de mere og mere i projekter og hovedentrepriser. I 2004 kom endnu en generation ind i virksomheden, nemlig Kurts søn, Kent Nicolaisen, der i dag er medejer og daglig leder af afdelingen i Odense.
Alle håndværk er i hus
Kent er også udlært tømrer og har ligesom sin far Kurt taget kloakmestereksamen. Dette blev grundlaget for virksomhedens arbejde med jord, kloak og anlæg. I 2013 blev Murerfirmaet K. Wichmann en del af LKN Byg. Således omfatter LKN Byg i dag alle fag inden for byggeriet og bygger på dybe håndværksmæssige kompetencer.
Fakta
>LKN Byg
Stiftet:
1961
Selskabsdata:
CVR: 31088097
Hjemsted:
Havrekær 38
5474 Veflinge
Tlf: 64 80 15 15
Ejerforhold:
KKN Holding ApS (51 %)
Holdingselskabet Fyn ApS (49 %)
Bestyrelse:
Kurt Nicolaisen
Kent Nicolaisen
Karen Nicolaisen
Bankoplysninger:
Sydbank
Antal medarbejdere:
Ca. 35-45
Regnskabsår:
01.07 – 30.06
Murerfirmaet K. Wichmann ApS
Stiftet:
1971
Selskabsdata:
CVR 28335431
Hjemsted:
Havrekær 38
5474 Veflinge
Tlf: 64 80 15 15
Ejerforhold:
Holdingselskabet Kasper Wichmann ApS (50%)
KKN Holding ApS (25%)
Holdingselskabet Fyn ApS (25%)
Bank:
Danske Bank
Antal ansatte:
Ca. 10-12
Regnskabsår:
01.01 – 31.12