Du kender os på at...
LKN Byg bygger på opmærksomt håndværk og skaber lønsomt byggeri. Når du bruger os, er der fem kendetegn, du altid kan regne med:
1. Vi er redelige
Vi har styr på vores ting og holder, hvad vi lover. En aftale er en aftale – både over for kunder, borgere/beboere, samarbejdspartnere, leverandører, kollegaer og virksomheden. Vi holder orden og rydder op efter os i biler, på byggepladser og hos kunder
2. Vi opfører os ordentligt
Vi opfører os ordentligt over for hinanden. Vi forstår at være hjælpsomme, kollegiale og yde en god service – både over for kunder, borgere/beboere, samarbejdspartnere, leverandører, kollegaer og virksomheden.
3. Vi er opmærksomme
Vi er opmærksomme på alle detaljer fra tilbudsfasen til aflevering. Vi holder et vågent øje med, at tingene bliver gjort rigtigt og planmæssigt. Vi forlanger, at vores samarbejdspartnere og leverandører gør det samme.
4. Vi tænker selv
Vi har medarbejdere, der tænker selv og tager ansvar. Når en opgave skal udføres, eller vi støder på et problem, så udviser vi handling, rettidig omhu og omtanke. Det forlanger vi også af vores samarbejdspartnere og leverandører.
5. Vi udviser omtanke
Vi udviser omtanke i forhold til vores omverden og følger alle gældende love, regler og krav. Det gælder inden for miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed på arbejdspladsen og samfundsansvar i forhold til praktikanter og lærlinge.